|
HVORDAN MAN GENVINDER LIVSKRAFTEN I ET FORURENET OG NARKOTISERET SAMFUND
Tilbagegangen i den intellektuelle bevidsthed og etiske karakter i samfundet i dag er lige så iøjnefaldende som avisoverskrifterne, der udbasunerer de rystende psykiske virkninger af medicin og narkotika. ”Narkotikaslagmarken er verdensomspændende,” konkluderede Hubbard, ”Den svømmer i blod og menneskelig elendighed.”
Lige så grusom den illegale narkotika har vist sig at være, lige så ødelæggende er medicin og psykiatriske stoffer i hele denne biokemiske trend (se kapitel 29). Statistikker viser, at allerede i 50’erne var det daglige forbrug af sovepiller og smertestillende midler så udbredt, at de knapt blev anset for at være medicin. Valium var det første stof i viften af beroligende midler. I dag har vi imidlertid bevidstheds- og personlighedsændrende medicin som Thorazine, Stelazine, Zoloft, Fontex, Tafil, Xanax og Ritalin, som er mere skadelige end narkotika. Den selvfølgelighed, hvormed disse ordineres som universalmidler, er ofte chokerende.
Hubbards undersøgelser førte imidlertid til denne konklusion: ”Uheldigvis er det ikke blevet indset, at når et menneskes smerte er blevet dulmet med et beroligende middel — er personen selv blevet sløvet af den samme medicin og er langt tættere på den sidste dødssmerte. Det burde være indlysende, at de mest stille mennesker i verden er de døde.”
Stofindtagelse er i ikke ringe grad blevet en del af livet i vores moderne samfund.
I tillæg til dette har de teknologiske fremskridt i det 20. århundrede fremkaldt mangt et snigende biprodukt, der hver for sig er en trussel for folks helbred: Smog var for eksempel et ukendt fænomen, før man begyndte at opføre industriområder i England. I ethvert af klodens større byområder oplyses indbyggerne nu dagligt om kvaliteten af den luft, de indånder. For hundrede år siden var de vigtigste konserveringsmidler salt og is. I dag har mange emballerede madvarer en liste over kunstige tilsætningsstoffer, der er længere end listen over de naturlige ingredienser. Miljøkatastrofer, som den på kernekraftværket i Tjernobyl i Ukraine i 1986 — for slet ikke at tale om den radioaktive stråling fra de omfattende atomprøvesprængninger — fandtes ikke i 1950.
 
|
