|
NØGLEN TIL
LIVET:
LØSNINGEN FOR EN VERDEN, SOM IKKE KOMMUNIKERE
”Funktionel analfabetisme” er betegnelsen for den tilstand, hvor en person tilsyneladende er i stand til at klare sig i tilværelsen, men i praksis er så dårlig til at læse og skrive, at han grundlæggende set er analfabet. Det er resultatet af et skolesystem, som for nogle elevers vedkommende ikke har gjort meget andet for dem end at være babysitter i tolv år. Derefter sluses de ud uden mulighed for at kunne bidrage til samfundet, og der er stor sandsynlighed for, at samfundet er nødt til at understøtte dem. Vendingen funktionel analfabetisme betyder reelt ”analfabetisme” og demonstrerer, hvad resultatet er af det uddannelsessystem, som er betroet uddannelsen af vore unge, men som svigter dem (og alle os andre) i uhyggelig grad.
I USA er mere end 25 millioner amerikanere analfabeter ifølge regeringens statistikker. Mindst 45 millioner andre er kun i begrænset omfang i stand til at leve et produktivt liv. De udgør tilsammen tæt ved 49 procent af alle voksne amerikanere, hvilket understreger den generelle tilbagegang inden for undervisning.
Hubbard foretog en række læsetester sidst i 1970’erne, og resultatet af disse tester — på universitetsuddannede, som læste almindelig litteratur — var, at der var en stor del af det, de læste, de ikke forstod. Til trods for at de kunne sige ordene, var der mange ord, de ikke kunne definere, så i virkeligheden forstod de ikke det, de læste. Deres evne til at lære var hæmmet. Resultater som disse kommer ikke som nogen overraskelse for undervisere på selv de bedre private universiteter, hvor de regelmæssigt oplever studerende, der ikke er i stand til at læse med forståelse, ligegyldigt hvor godt de måtte have klaret sig til de standardiserede optagelsesprøver.
 
|
