|
RELIGIONENS
INDFLYDELSE I
SAMFUNDET
DEN
FRIVILLIGE
PRÆSTS
ROLLE
I de sidste hundrede år eller deromkring er religion blevet angrebet nådesløst.
Vi har fået at vide, at det er folkets opium, at det er uvidenskabeligt, at det er primitivt, kort og godt, at det er et selvbedrag.
Men bag alle disse angreb mod organiseret religion var der et mere grundlæggende angrebsmål: menneskets åndelighed, ens egen åndelige beskaffenhed, selvrespekt og fred i sindet. Denne sorte propaganda kan være lykkedes så godt, at man måske ikke længere tror, man er af åndelig beskaffenhed. Men jeg forsikrer jer,
at det er I.
I virkeligheden har man ikke en sjæl, man er sin egen sjæl. Med andre ord er man ikke denne bog, sit sygesikringsbevis, sin krop eller sit sind. Man er sig selv. Det
vil blive mere oplagt, hvis det ikke allerede er klart, efterhånden som man får læst denne bog.
Overbevis et menneske om at han er et dyr, at hans egen værdighed og selvrespekt er selvbedrag, at der intet hinsides findes, som han kan stræbe efter, intet højere han har mulighed for selv at opnå, så har man en slave. Lad et menneske vide, at han er sig selv, et åndeligt væsen, at han magter selv at vælge, og at han har retten til at stræbe efter større visdom, og man har sat ham i gang på en langt mere farbar vej.
|