|
RELIGIONENS
INDFLYDELSE I
SAMFUNDET
DEN
FRIVILLIGE
PRÆSTS
ROLLE
Når en kultur totalt er gået bort fra åndelig stræben og er forfalden til materialisme, må man begynde med at vise dem hver især, at de er en sjæl, ikke et materielt dyr. Ud fra denne erkendelse af deres egen religiøse beskaffenhed kan den enkelte nå frem til en bevidsthed af Gud og blive mere sig selv.
Medicin, psykiatri og psykologi ”løste” hele problemet vedrørende ”menneskelig natur” ved ganske enkelt at smide det ned i kategorien materiel natur — krop, hjerne, kræfter. Da de rent politisk insisterer på at have monopol og bruger social og politisk propaganda til at gennemtvinge deres monopol, udelukker de faktisk søgen efter virkelige svar på den menneskelige natur.
Deres fiasko bevidnes af mangel på resultater på den menneskelige naturs område. De kan ikke forandre mennesket — de kan kun fornedre. Skønt de hævder at være overlegne omkring den menneskelige natur, kan de ikke fremlægge resultater — og intetsteds viser de denne mangel på resultater mere end i deres egne rækker. De har den højeste selvmordsprocent, og de foretrækker magtanvendelse over for andre. Under deres formynderskab er kriminaliteten og antisociale kræfter steget. Men
de fordømmes mest for deres angreb på dem, der søger svar, og på religionens civiliserende påvirkning.
Det er en selvfølge, at går man i gang med at finde fejl ved noget, ligger der det i det, at man ønsker at gøre noget ved det, og at man ville gøre det, hvis man kunne. Hvis man ikke kan lide kriminalitet, grusom behandling, uretfærdighed og vold i dette samfund, kan man gøre noget ved det. Man kan blive en FRIVILLIG PRÆST
og hjælpe med til at civilisere samfundet, tilflyde det samvittighed og venlighed og kærlighed og frihed fra lidelser ved lidt efter lidt at indpode tillid, anstændighed, ærlighed og tolerance.
 
|
