|
OPPOSITIONEN
Følgende eksempel kan illustrere, hvor uvidenskabeligt fundamentet for denne ”videnskab” er: I det fascistiske Italien i 1930’erne bemærkede professor Ugo Cerletti, at romerske borgere omkring år 43 e.Kr. forsøgte at fjerne hovedpine ved at anbringe en fisk, en elektrisk rokke, på hovedet. En elektrisk rokke frembringer omkring femogtyve volt. Måske var det blot et tilfælde, at imperiet faldt sammen kort efter, men hvordan det nu end forholder sig med det, lod professor Cerletti sig ikke gå på af det, og han gik i gang med en række nye forsøg. Han begyndte sine eksperimenter med at give hunde kraftige elektriske stød. Senere fik han en ny idé efter et besøg på et svineslagteri. Grisene fik, til forskel fra hundene som døde af de elektriske stød, kun epileptiske krampeanfald. Efter at have udført yderligere eksperimenter — og mistet en lang række svin — for at finde ud af præcist hvor store elektriske stød, en gris kunne tåle uden at dø af det, gik han over til mennesker.
En uheldig vagabond (som politiet forsynede ham med) fik et stød på 70 volt igennem hovedet og faldt om med råbet ”Ikke et til. Det slår mig ihjel!”. Senere fandt man ud af, at mennesker kan tåle mellem 140 og 150 volt gennem hjernen. Således opstod elektrochokterapien (ECT).
Psykokirurgien blev ifølge de medicinske historikere til på lignende vis. I 1848 kiggede Phineas Gage fra Vermont ind i et borehul, da en sprængladning eksploderede og sendte en metalsplit fra borehullet gennem hjernen på ham. Til trods for ulykkens alvorlige karakter overlevede han.
 
|
