|
SVAR PÅ DE HYPPIGST STILLEDE SPØRGSMÅL
Han udgav først en artikel om emnet ”Terra Incognita: Sindet”, der blev bragt i magasinet Explorers Club Journal i vinter/forårudgaven i 1950. Denne blev efterfulgt af bogen Dianetik: Den Moderne Videnskab om Mental Sundhed, som blev udgivet i maj 1950. Det blev en landsdækkende bestseller næsten fra den ene dag til den anden. Folk ikke alene læste bogen over hele USA sidst på sommeren, de organiserede også deres egne grupper med det formål at praktisere Dianetik teknikkerne. Bogen er forblevet en bestseller lige siden og blev igen nummer et på New York Times bestsellerliste næsten 40 år efter dens oprindelige udgivelse. Den fortsætter med at dukke op på bestsellerlister verden over.
Igennem tusinder af Dianetik auditeringstimer på tusinder af mennesker over hele USA, kom det snart frem, at mange mennesker, der blev auditeret ved hjælp af disse procedurer, kom i kontakt med hændelser, der syntes at høre til i tidligere liv. Selvom visse medarbejdere i Dianetik organisationen forsøgte at standse forskning i dette fænomen, ville L. Ron Hubbard ikke tillade det. I hans efterfølgende undersøgelser, hvorunder han stillede sig selv spørgsmålet: ”Hvem var det, der kiggede på disse mentale indtryksbilleder?” (et spørgsmål der blev bragt på bane i 1950 i Dianetik: Den Moderne videnskab om Mental Sundhed, som et vitalt anliggende, der skulle løses) regnede Hubbard med, at der måtte være noget andet end selve sindet. Han kom til den konklusion, at det var menneskets åndelige jeg, der gjorde det. Til sidst bekræftede Hubbard, at det, han havde at gøre med her, var individet som en ånd, der bebor en krop og gør brug af et sind, og at mennesket har en grundlæggende åndelig natur.
Det var denne opdagelse i efteråret 1951, der fuldendte forløbet for Hubbard og fik ham tilbage til det større emne: Scientologi samt det Dianetik hele tiden havde henvendt sig til: nemlig ånden. Det var på det tidspunkt, at han offentliggjorde sin erkendelse om Scientologi. Som han selv siger: ”Jeg opdagede, hvad det var, der kiggede på billederne. Og jeg beskrev det. Og jeg opdagede, at man ud fra et yderst praktisk standpunkt kunne gøre ting med det, som ingen nogensinde før havde gjort, og pludselig fandt jeg mig selv i det religiøse område; hvad enten jeg ønskede det eller ej, stod jeg dér ... ”
 
|
