|
SCIENTOLOGI:
ETIK OG JUSTITS
ETIK
|
 |
Det Grundlæggende Kursus i Scientologi Etik inkluderer bogen Introduktion til Scientologi Etik og båndforelæsningen ”De Fem Eksistenstilstande” for at vise, hvordan man anvender Scientologis etik-lære og justitspraksis på en effektiv måde. Er også tilgængelig på mange andre sprog.
| |
Den etiske lære i Scientologi er udelukkende baseret på fornuft. Moral er, som Hubbard påpegede det, hovedsageligt regler for opførsel fastlagt ud fra den erfaring, som mennesket har samlet gennem tiderne, og som måske ikke længere er helt så relevante for overlevelse, som de var, dengang de blev til. Etik derimod består helt og holdent af fornuft, der fører til det højeste niveau af overlevelse for alle dynamikker. Det er korrekt, at et moralkodeks i mangel af bedre kan give en generel norm for optimal opførsel — og etisk opførsel omfatter altid en overholdelse af samfundets almindelige moralnormer. Men som tiden går, kan moralnormer blive forældede og besværlige og således blive genstand for protester. Selv om moralnormerne respekteres, er det overholdelsen af de etiske standarder, der fortsat holder Broen åben, og således gør det muligt for scientologer ubesværet og uden forstyrrelser at gøre fremskridt.
Etik kan defineres som de handlinger, en person udfører over for sig selv for at sikre
sin fortsatte overlevelse på dynamikkerne. Etik er en personlig ting. Når man opfører sig etisk, er det noget man gør af sig selv efter eget valg.
Den logik, der ligger bag Scientologis etik, er indlysende og baseret på to nøglebegreber: godt og ondt. Godt og ondt har lige som etik og retfærdighed længe været underkastet meninger, forvirring og uklarheder. For at være på det rene med, hvad Scientologi etik drejer sig om, må man først forstå, at godt kan betragtes som en konstruktiv handling, der fører til overlevelse. Enkelt sagt er det noget, som er mere gavnligt end skadeligt for de forskellige dynamikker. Det er sandt nok, at intet kun er godt; og at opbygge noget kræver ofte en eller anden grad af ødelæggelse. Men hvis det konstruktive vejer tungere end det destruktive — det vil sige, hvis et større antal dynamikker bliver hjulpet, mere end de bliver skadet — så kan en handling betragtes som værende god.
 
|
