|
L. RON
HUBBARD:
HVILKEN INDLYDELSE HANS LIVSVÆK HAR HAFT PÅ VERDEN
SPØRGSMÅLET OM MENNESKETS
INTELLEKTUELLE EVNER
Før 1950 var det en almindelig opfattelse, at menneskets intelligens lå fast og ikke var
til at ændre. Den materialistiske videnskabs voksende indflydelse, og dens teorier om at ”mennesket opstod af mudder”, havde berøvet mennesket dets sjæl og omdefineret det til at være et dyr — blot summen af dets gener. Opmuntret af Darwins teorier om nedarvede egenskaber blev ændringer i intelligens et emne, man intenst studerede i slutningen af det nittende århundrede. Den almindelige tankegang var, at intelligens nedarvedes og i det store og hele var et monopol for Storbritanniens bedste familier. En tankegang, hvis mest berømte fortaler var Darwins yngre fætter, Sir Francis Galton. ”Social Darwinisme” beviste, at de, der havde størst medgang på det økonomiske og det sociale område, kunne takke deres genetiske overlegenhed for deres position. Og lænket til genetisk underlegenhed fortjente de fattige deres lod. I sidste ende førte denne tankegang til det tredje riges racehygiejneprogram, med massesteriliseringer og planer for selektiv befrugtning. Men selv under mindre totalitære betingelser var samfundet gennemsyret af denne tankegang: Et menneskes intelligens er uforanderlig, bestemt af dets gener.
Følgende er en ganske repræsentativ erklæring, der bakkede op om den fremherskende holdning i de kredse, fra 1951: ”Vi tror, du kan hjælpe dit barn til at få mest muligt ud af sin intelligens, hvis du har en idé om, hvad den er. Man behøver ikke kende barnets intelligenskvotient — det taler vi om senere — men du skal i det mindste være sikker på, om dit barn hører til blandt de bedst begavede eller ej.”
Den generelle tankegang inden for emnet lå fast: Intelligens, målt med standard IK-tester, var bestemt ved fødslen, og dermed var et menneskes almindelige livsforløb bestemt — rig eller fattig, embedsmand eller arbejder.
 
|
